Teresa Jakubczyk Clausen
Cand. Pæd., Psykoterapeut MPF, cert. Psykotraumatolog og EMDR-terapeut
Jeg er psykoterapeut MPF med specialisering i traumebehandling. Derudover er jeg certificeret psykotraumatolog, hvilket er en specialistuddannelse inden for traumeterapi. Jeg har desuden en kandidatgrad i pædagogik med speciale i psykiske traumer, som udgør et solidt teoretisk og fagligt fundament for mit terapeutiske arbejde. Sideløbende med mit kliniske arbejde er jeg tilknyttet SIND, hvor jeg bidrager med min faglige ekspertise.
Jeg har gennemført omfattende efteruddannelse i en række evidensbaserede metoder inden for traumeterapi, hvilket gør det muligt for mig at arbejde fleksibelt og målrettet med både komplekse og individuelle problemstillinger. Behandlingen tilpasses altid den enkelte klients behov, ressourcer og livssituation. Jeg møder mine klienter med anerkendelse, empati og respekt og lægger stor vægt på at skabe et trygt, roligt og tillidsfuldt rum. Det er vigtigt for mig, at klienten føler sig set, hørt og forstået gennem hele forløbet. Selv når der arbejdes med eller tales om alvorlige og belastende traumatiske oplevelser, tilrettelægger jeg altid sessionerne, så klienten ikke forlader klinikken, før nervesystemet er reguleret, og der er skabt en oplevelse af stabilitet, tryghed og indre ro.
Oprindeligt kommer jeg fra Polen, men jeg har boet i Danmark i mere end 30 år. Her har jeg gennemført min uddannelse med et vedvarende fagligt fokus på traumer og traumebehandling. I dag arbejder jeg i et klinikfællesskab og driver Traumeterapi Aarhus, hvor jeg tilbyder specialiseret traumebehandling – både ved fysisk fremmøde og online. Jeg tilbyder behandling til enkeltpersoner, familier, kommuner og virksomheder og arbejder med både akutte kriser samt enkeltstående og længerevarende traumatiske belastninger. Jeg anvender udelukkende evidensbaserede og traumevenlige metoder, som er anerkendt for deres effektivitet og skånsomhed. Min tilgang er helhedsorienteret og integrativ, hvor både krop og psyke inddrages i den terapeutiske proces. Metoderne tilpasses altid den enkelte – aldrig omvendt.
Jeg er tilknyttet:
Psykoterapeutforening – https://psykoterapeutforeningen.dk
Psykotraumatologisk Interessegruppe – krise- og katastrofepsykiatri – dpsnet.dk/grupper/interessegrupper/psykotraumatologi
EMDR Danmark og EMDR Europe – https://www.emdr.dk
Mine udgivelser
“Traumatiserede flygtningebørn i pædagogisk praksis”
“Pædagogiske arbejdsmetoder med udsatte børn”
“Usynlige børn i risikozonen”.