Kurser/ Foredrag

Forældrekompetencer - Gruppeforløb til minoritetsforældre

Pris: 15.000 kr. for hele kurset
Varighed: 5 gange á 3 timer (15 timer i alt)
Kursusbevis: Ja
Deltagere: Op til 10 personer pr. hold

Dette kursus er skræddersyet til etniske minoritetsforældre og bygger på mange års erfaring med familier fra Østeuropa, Mellemøsten, Østafrika, Afghanistan og Grønland. Jeg ved, hvor ofte misforståelser omkring børneopdragelse skaber utryghed – både i familierne og i mødet med det danske samfund.

Kurset giver deltagerne indsigt i danske opdragelsesnormer, lovgivning og børns behov – uden at tilsidesætte deres egne værdier. Forældrene lærer bl.a. at strukturere hverdagen, håndtere konflikter, regulere følelser og sætte tydelige, kærlige grænser.

Jeg arbejder med tryghed, respekt og kulturforståelse som omdrejningspunkt og skaber et fællesskab, hvor forældre kan spejle sig i hinanden og finde ny styrke. Undervisningen er visuel, konkret og tilpasset deltageres niveau, uanset sprog, læsefærdigheder eller traumehistorik.

Kurset kan afholdes på dansk (hvis man ønsker tolk – tolkehonorar tillægges) eller på polsk. Jeg anbefaler lokale rammer, da det styrker fremmøde og ejerskab. Deltagerne modtager kursusbevis som anerkendelse af deres indsats og nye kompetencer.

Jeg benytter evidensbaserede metoder fra pædagogik og terapi (bl.a. STOP, KRAP, ICDP samt psykoedukation og compassionfokuseret tilgang) og tager hensyn til både praktiske og psykiske udfordringer. Målet er at styrke forældrerollen – og øge børnenes trivsel og tryghed.


Pædagogisk arbejde med traumatiserede flygtningebørn - Specialistkursus

Pris: 5.000 kr.
Varighed: 5 timer
Kursusbevis: Ja

Siden 2015 har jeg holdt oplæg om traumatiserede flygtningebørn i pædagogisk praksis. Interessen blandt undervisere og studerende har været stor – og ofte bliver de overraskede over, hvor let man som fagperson kan overse vigtige signaler. Behovet for viden og metoder til arbejdet med udsatte og traumatiserede børn er mere aktuelt end nogensinde.

Kurset henvender sig til fagprofessionelle, der ønsker at styrke deres faglighed og forståelse af traumer. Uddannelserne fokuserer primært på almenpædagogik, og det skaber et tomrum, når man står over for børn med traumer – både direkte og sekundære. Mangel på helhedsforståelse kan føre til fejldiagnosticering og fejlbehandling, hvor børn fx får en ADHD-diagnose, selvom der er tale om traumesymptomer. Her spiller pædagogens perspektiv en vigtig rolle.

Kurset giver deltagerne konkrete redskaber, styrker det faglige selvværd og sætter fokus på pædagogens rolle i det tværprofessionelle samarbejde.

Partnervold - Gruppeterapi for traumatiserede kvinder

Pris: 2.500 kr. pr. person                                                                                                                                                           Forløb: 5 sessioner á 1 time
Deltagere: 3–5 personer
Dato: Kontakt for ny opstart

Omkring 18.000 kvinder i Danmark udsættes hvert år for partnervold. Mange har levet i psykisk voldelige forhold i årevis, ofte uden at sætte ord på det. Psykisk vold starter ofte som kontrol og udvikler sig gradvist til krænkelse, trusler og isolation. Det efterlader som regel spor som PTSD, angst, søvnløshed og tab af selvværd.

I dette trygge gruppeforløb kombineres psykoedukation og samtaleterapi, så du bedre kan forstå voldens dynamikker, bearbejde oplevelserne og genopbygge tilliden til dig selv og andre. Fokus er på at styrke grænsesætning, få indsigt i egne reaktioner og finde støtte i fællesskabet med andre, der forstår, hvad du har gennemgået.

Forløbet ledes af en erfaren underviser med faglig viden om traumer, psykisk vold og helingsprocesser.


Traumebevidst terapi - Foredrag for psykoterapeuter og psykologer

Pris: 5000 kr                                                                                                                                                                                        Varighed: 4 timer (fysiske eller online)

Traumebevidst terapi handler ikke kun om metoder – det handler om at forstå hele mennesket bag symptomerne. I dette faglige foredrag dykker vi ned i, hvordan traumer påvirker nervesystem, adfærd og relationer – og hvordan vi som behandlere kan arbejde mere trygt, skånsomt og helhedsorienteret.

Foredraget tager udgangspunkt i praksisnære eksempler fra arbejdet med børn, unge og voksne med udviklingstraumer, tilknytningsforstyrrelser og kompleks PTSD. Vi ser på, hvordan man skaber en tryg terapeutisk ramme, undgår retraumatisering og styrker klientens evne til selvregulering og nærvær.

Jeg trækker på en bred faglig palet – herunder narrativ, kropsorienteret, systemisk, kognitiv og compassionfokuseret terapi – samt viden om traumers kulturelle og sociale dimensioner. Fokus er på, hvordan vi møder klienter med et blik for både sårbarhed og modstandskraft.

Vi undersøger også, hvordan fagpersonens egne reaktioner, grænser og nervesystem spiller ind i terapien – og hvordan vi bevarer vores faglige ro og integritet i arbejdet med komplekse forløb. Foredraget kombinerer teori med refleksion og praksis, og giver konkrete redskaber, der kan anvendes med det samme.

Foredraget egner sig til efteruddannelse, supervision, faglige temadage og netværksmøder. Der afsættes tid til dialog, spørgsmål og erfaringsudveksling.

Kontakt  Traumeterapi Aarhus

(+45) 52 34 01 58
kontakt@traumeterapiaarhus.dk
Privatliv
Traumeterapi Aarhus

Nødvendige cookies

Tredjeparts-cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.