ASD – Akut stressforstyrrelse

Hvad er akut stressforstyrrelse?

Akut Stressforstyrrelse (ASD, Akut Stress Disorder) er en belastningsreaktion, der opstår efter en livstruende eller traumatisk hændelse fx alvorlig ulykke, overfald, naturkatastrofe, overgreb, vold, pludselige dødsfald m.m. Det er vigtigt at forstå, at mennesker reagerer forskelligt på traumatiske oplevelser – det der for én kan føre til ASD, rammer ikke nødvendigvis en anden. ASD er en reaktion, som kan opstå i de to første krise-faser, typisk inden for få timer eller dage efter chokket.

Det er vigtigt at skelne mellem ASD og almindelig stress. Den almindelige stressreaktion gør det muligt for individet at reagere og handle hensigtsmæssigt. Kortvarig stress øger koncentration og fokus samt skærper opmærksomhed, indlæringsevne og hukommelse. Den øger sukker og fedt i blodet og forbedrer blodforsyningen til alle muskler. Kortvarig stress kan skabe forvirring og angst, men efter kort tid vil man være i stand til at komme tilbage til normal tilstand. Derimod er ASD en meget alvorlig tilstand, hvor personen ikke kan komme ud af stressreaktionen. ASD skal opfattes som en alvorlig trussel mod helbredet, da den kan føre til psykisk og fysisk sygdom. Symptomerne på ASD kan udvikle sig til PTSD. PTSD kan først diagnosticeres en måned efter den traumatiske begivenhed, mens ASD kan diagnosticeres allerede inden for den første måned, hvis symptomerne er stærke, og man opfylder visse kriterier.

For at stille diagnosen ASD skal personen have:

• været udsat for eller være vidne til en begivenhed, der indeholder trussel mod liv eller alvorlig skade
• reageret med stærke følelser af frygt, hjælpeløshed eller rædsel – et centralt element, som adskiller ASD fra almindelig stress eller krise
• oplevet mindst tre dissociative symptomer såsom følelsesmæssig “dødhed”, frakobling fra virkeligheden, følelsen af uvirkelighed, at observere sig selv udefra eller hukommelsestab vedrørende hændelsen.
• genoplevelsessymptomer som fx hyppige tanker om hændelsen, mareridt eller flashbacks.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du oplever symptomer, som varer ved og begynder at påvirke din hverdag, dine relationer eller din livskvalitet, bør du overveje at søge professionel hjælp. Det gælder især, hvis symptomerne ikke aftager med tiden, men snarere forstærkes – eller hvis du føler, at du har mistet grebet om dig selv og dit liv. Du behøver ikke vente, til det føles “alvorligt nok”. Tidlig støtte kan gøre en stor forskel for din mulighed for at hele.

Hvad er konsekvenserne af ubehandlet ASD?

Uden behandling kan der være høj risiko for, at tilstanden udvikler sig til PTSD, som kendetegnes ved fire gennemgående symptommønstre:

Genoplevelse af traumet

• Flashbacks, hvor det føles som om, hændelsen sker igen

• Mareridt om hændelsen

• Ufrivillige, påtrængende minder

• Stærkt ubehag ved påmindelser (lyde, steder, billeder)

• Fysiske reaktioner som sved, hjertebanken eller kvalme ved genkaldelse

Undgåelse

• Undgår steder, personer eller situationer, der minder om traumet

• Undgår tanker, følelser eller samtaler om hændelsen

• Tilbagetrækning fra sociale relationer og aktiviteter

Negative ændringer i tanker og følelser

• Følelse af skyld, skam eller skævvredet selvopfattelse (“det var min skyld”)

• Lavt selvværd og håbløshed

• Manglende evne til at føle glæde, nærhed eller kærlighed

• Følelse af fremmedgørelse over for andre

• Problemer med hukommelsen – især om hændelsen

Øget alarmberedskab

• Søvnproblemer og mareridt

• Irritabilitet, vredesudbrud eller rastløshed

• Svært ved at koncentrere sig

• Overvagtsomhed eller konstant spændthed

• Let forskrækkes (hyperreaktivitet)

Andre mulige reaktioner

• Depression, angst eller misbrug

• Fysiske symptomer som smerter, træthed og svækket immunforsvar

• Problemer med relationer og arbejde

Hvad kan du selv gøre?

• Åndedrætsøvelser – dyb vejrtrækning kan skabe indre ro og mindske angst
• Let fysisk bevægelse – Gåture eller strækøvelser hjælper med at regulere nervesystemet.
• Skab trygge rutiner – Hold faste tidspunkter for søvn, måltider og daglige aktiviteter for at give hjernen stabilitet.
• Social støtte – Tal med nogen du stoler på – venner, familie eller professionelle – om dine tanker og følelser.
• Begræns overstimulering – Undgå nyheder, sociale medier og alkohol, der kan forværre symptomerne og øge uro.
• Kognitive strategier – Lær at håndtere negative tanker ved fx at udfordre bekymringer og undgå grublerier.
• Accepter dine følelser – Tillad dig selv at mærke og udtrykke følelser uden skyld. Anerkend at du er i en svær situation.
• Søg professionel hjælp, hvis dine reaktioner ikke forsvinder