KRISE

Hvad er en krise?

En krise er en psykisk tilstand, der opstår, når en person bliver overvældet af en situation, som udfordrer evnen til at klare sig med sine sædvanlige ressourcer og mestringsstrategier. Det er en tilstand af indre ubalance, hvor man kan opleve følelsesmæssigt kaos, kontroltab og en ændret opfattelse af sig selv og sine omgivelser. En krise påvirker ofte både tanker, følelser og kroppen og kan føre til usikkerhed, handlingslammelse og tvivl om, hvordan man skal komme videre. Det er ikke en sygdom, men en naturlig reaktion på en stor belastning, som midlertidigt skubber én ud af følelsesmæssig ligevægt. Den kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist og efterlader ofte en følelse af usikkerhed eller uro. En krise kan inddeles i to hovedtyper: udviklingskriser og traumatiske kriser.

• Udviklingskriser – Opstår i forbindelse med livsforandringer som skilsmisse, sygdom, nye roller, jobskifte eller flytning. Selvom de ofte er forventelige, kan de føre til sorg, tvivl og følelsesmæssige reaktioner. Udviklingskriser kan give nye perspektiver og personlig vækst, men kræver ofte støtte.
• Traumatiske kriser – Udløses af pludselige, chokerende hændelser – fx dødsfald, vold, ulykker, overgreb, katastrofer eller krig. Disse hændelser opleves ofte som livstruende og kan give langvarige psykiske følger. Traumatiske kriser kan føre til akut stressreaktion (ASD) eller posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).

Reaktionerne i en krise varierer fra person til person og afhænger bl.a. af tidligere oplevelser, psykisk robusthed og graden af støtte fra omgivelserne. En traumatisk krise forløber ofte i fire faser:

• Chokfasen – Typisk kort (minutter til dage). Den ramte kan virke følelsesløs, lammet eller handle automatisk. Reaktionen forklares ofte med UDIN-princippet: Uventet, Dramatisk, Isolerende og Nul-strategi.
• Reaktionsfasen – Følelser som sorg, angst, vrede, skyld og skam dominerer. Fysiske symptomer kan opstå – fx uro, hjertebanken eller maveproblemer. Denne fase varer ofte op til 6–8 uger.
• Reparationsfasen – Personen begynder at bearbejde krisen og finde nye måder at forstå og håndtere situationen på. Der opstår en gradvis tilpasning, som typisk varer flere måneder.
• Reorienteringsfasen – Krisen bliver en del af livshistorien. Accept, mening og ny indsigt kan vokse frem. Denne fase strækker sig ofte over 6 måneder eller mere.

Hvornår bør du søge hjælp?

Krisens første faser (chok og reaktion) kan vare op til 6–8 uger – men reaktionerne bør gradvist aftage. Du skal ikke vente 6–8 uger, hvis symptomerne er kraftige eller forværres. Søg hjælp, hvis du efter 2–4 uger stadig har voldsomme reaktioner fx:

Psykiske reaktioner

• Chok, følelsesløshed eller tomhedsfølelse

• Angst, uro eller panik

• Tristhed, gråd eller sorg

• Vrede, irritabilitet eller skyldfølelse

• Forvirring, koncentrationsbesvær eller hukommelsesproblemer

• Oplevelse af uvirkelighed eller at være “ved siden af sig selv”

Fysiske reaktioner

• Søvnproblemer eller mareridt

• Hjertebanken, trykken for brystet eller åndenød

• Maveproblemer, kvalme eller appetitløshed

• Spændinger i krop, hovedpine eller træthed

• Rysten, svimmelhed eller kuldefølelse

Adfærdsmæssige reaktioner

• Tilbagetrækning fra sociale relationer

• Øget brug af fx alkohol, mad, nikotin eller skærm

• Manglende lyst til daglige aktiviteter

• Behov for kontrol eller rastløshed

Tankemæssige reaktioner

• Tankemylder og svært ved at finde ro

• Selvbebrejdelser eller grublerier over det skete

• Bekymringer for fremtiden

• Meningsløshed eller tab af livsretning

• Ved selvmordstanker, intens uro eller virkelighedsforstyrrelse skal du søge akut hjælp med det samme

Hvad er konsekvenserne af en ubehandlet krise?

Psykiske konsekvenser

• Vedvarende angst, depression eller PTSD
• Langvarig sorg, følelsesmæssig ustabilitet og nedtrykthed
• Nedsat selvværd og motivation
• Følelse af isolation og tab af livsglæde

Fysiske konsekvenser

• Søvnbesvær, hovedpine, muskelspændinger og træthed
• Fordøjelsesproblemer og nedsat immunforsvar
• Hjertebanken, smerter eller stressrelaterede symptomer
• Øget risiko for psykisk og fysisk sygdom

Adfærdsmæssige og sociale konsekvenser

• Tilbagetrækning fra relationer og aktiviteter
• Misbrug fx alkohol, mad, nikotin, m.m. (eller skærm som flugt)
• Manglende evne til at varetage arbejde eller hverdag
• Tab af mening eller tro på fremtiden

Hvad kan du selv gøre?

• Anerkend, at du er i krise – Du står i noget ekstraordinært – giv plads til dine reaktioner
• Skab struktur – Stå op og gå i seng på samme tid, spis regelmæssigt, og lav én ting ad gangen. Det handler om at give kroppen og sindet noget genkendeligt at læne sig op ad
• Tal om det – Tavshed kan forstærke uroen. Del dine tanker og følelser med nogen, du har tillid til – en ven, pårørende eller professionel
• Skær ned på pres og overstimulering – Det er vigtigt at give hjernen ro. Undgå at stille store krav til dig selv. Begræns medier – især hvis de gør dig urolig
• Bevæg dig – Du behøver ikke træne hårdt – en stille gåtur eller dyb vejrtrækning kan være nok. Fysisk bevægelse hjælper med at regulere følelser og mindske indre spænding
• Find små lommer af mening og nærvær – En krise kan ryste grundlaget for, hvem du er, og hvad der betyder noget. Du behøver ikke finde store svar – men små glimt af mening kan hjælpe. Hvad giver en følelse af lettelse eller ro?
• Søg professionel hjælp, hvis dine reaktioner ikke forsvinder