Hvad er en integrativ tilgang?
Integrativ traumebehandling (Integrative Trauma Treatment) betyder, at jeg kombinerer forskellige terapeutiske metoder og teknikker for at tilpasse behandlingen præcist til dig og dine behov. I stedet for at følge én fast terapiretning, arbejder jeg fleksibelt og helhedsorienteret; med både sind, krop og følelser. Det betyder, at du som klient er i centrum: Behandlingen tilpasses dig, ikke omvendt. Det skaber tryghed, øger effekten og gør terapien mere respektfuld.
Traumer påvirker hele mennesket – tanker, følelser, krop og nervesystem. Derfor er én enkelt metode sjældent nok til at rumme hele kompleksiteten. Med en integrativ tilgang kan jeg skræddersy forløbet til netop din historie, så vi arbejder med dét, der giver mening og virker for dig.
Hvorfor er en integrativ tilgang særlig vigtig for traumatiserede?
Det er vigtigt, fordi:
- Traumer viser sig forskelligt fra person til person. Ingen reagerer ens, og derfor skræddersys terapien til dine unikke symptomer og behov.
- Healing kræver balance mellem krop og sind. Jeg arbejder både med samtale og kropsbaserede teknikker, som fx vejrtrækning og bevægelse, for at berolige nervesystemet.
- Terapien tilpasses dig – ikke omvendt. Du skal ikke passe ind i en fast metode, men terapien formes efter dit tempo og dine grænser.
- Fleksibilitet over tid. Traumebearbejdning er ikke en lige linje, og derfor justeres tilgangen løbende, så du altid får det, du har brug for – hvad enten det er stabilisering, indsigt eller bearbejdning.
- Styrkelse af selvomsorg og indre ressourcer. Ved at inddrage compassion-fokuserede teknikker og mindfulness hjælper jeg dig til at opbygge selvmedfølelse og styrke.
Metoder med dokumenteret effekt
Jeg arbejder udelukkende med metoder, der er udviklet specifikt til traumebehandling og er evidensbaserede. Intet vælges tilfældigt. Det sikrer, at du får den mest effektive og trygge behandling baseret på forskning og anerkendt klinisk praksis. Jeg arbejder ikke kun med det, du siger (det verbale indhold), men lægger også stor vægt på at aflæse dit kropssprog, din mimik, tonefald og følelsesmæssige påvirkning. Det giver mig et nuanceret billede af, hvordan du har det inderst inde, og hvad du virkelig har brug for i terapien. På baggrund af denne helhedsforståelse vælger jeg de metoder og teknikker, der bedst støtter dig i din proces. På den måde sikrer jeg, at terapien altid er tilpasset dig som helhed og ikke kun baseret på det, der bliver sagt med ord.
Jeg anvender flere anerkendte metoder, der kombineres efter dine behov:
-
EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing)
-
Kognitiv adfærdsterapi for PTSD (CBT-T)
-
Compassion-fokuseret terapi (CFT)
-
Narrativ eksponeringsterapi (NET)
For at skabe tryghed og ro i kroppen bruger jeg forskellige stabiliserende og kropsbaserede teknikker bl.a.:
-
Vejrtrækningsteknikker
-
Somatic Experiencing øvelser
-
Mindfulness og visualisering
-
Progressiv muskelafspænding
-
Lytte- og koncentrationsøvelser
-
Grounding-teknikker
-
Blid stræk og bevægelse
-
Body scanning (efter individuel vurdering)
Fokus i terapien
-
At skabe tryghed og stabilisering i nervesystemet
-
At arbejde i dét tempo, som passer dig
-
At bearbejde traumeminder, når du er klar – med respekt for dine grænser
-
At støtte dig i at genopbygge tillid, mening og kontrol
-
At du kan leve et liv med ro, kontakt og indre styrke