Hvad er sekundær traumatisering?
Sekundær traumatisering (STS, Secondary Traumatic Stress) kan opstå, når man bliver påvirket af andres traumatiske oplevelser. Det ses hyppigst hos fagpersoner, som i deres arbejde er i tæt kontakt med mennesker i krise – fx terapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, politibetjente eller redningspersonale. Det kan også ramme pårørende til personer, der har været udsat for vold, overgreb, krig eller alvorlig sygdom. Selvom man ikke selv har været direkte udsat for traumet, kan man alligevel udvikle alvorlige psykiske og fysiske symptomer. Det skyldes, at nervesystemet over tid bliver belastet af at være vidne til eller høre om andres smerte og lidelse.
Tegn på sekundær traumatisering
Symptomerne på sekundær traumatisering kan vise sig både følelsesmæssigt, fysisk og i ens adfærd. Almindelige tegn er:
-
Føler dig følelsesmæssigt drænet eller overvældet
-
Har svært ved at adskille arbejde og privatliv
-
Søvnproblemer, mareridt, træthed, angst, uro eller nedtrykthed
-
Trækker dig fra sociale eller faglige relationer
-
Mister engagement og empati i dit arbejde
-
Flashbacks eller ufrivillige billeder af det, man har hørt eller set
-
Følelsesmæssig afmatning, kynisme eller ligegyldighed
-
Øget irritabilitet, uro eller tristhed
-
Angst, tomhed eller meningsløshed
-
Undgåelse af bestemte personer, sager eller samtaler
-
Fysiske symptomer som hovedpine, muskelspændinger eller kvalme
Følelse af afmagt, skyld eller skam
Hvornår bør du søge hjælp?
Du bør søge hjælp, når dine reaktioner ikke aftager over tid, og når de begynder at påvirke din trivsel, dit velbefindende eller din evne til at fungere i hverdagen. Det gælder også, hvis du føler dig belastet, overvældet eller har svært ved at håndtere dine tanker og følelser. Vedvarende psykiske eller fysiske symptomer bør tages alvorligt. Tidlig støtte og professionel behandling kan gøre en stor forskel og forebygge, at tilstanden udvikler sig eller forværres.
Konsekvenserne af ubehandlede sekundære traumer
Hvis symptomerne ikke tages alvorligt og behandles i tide, kan det føre til alvorlige følger:
-
Udvikling af stresslidelser som PTSD, angst eller udbrændthed
-
Kronisk træthed og søvnforstyrrelser
-
Depression eller følelsesmæssig afkobling
-
Svækket arbejdsevne og nedsat livskvalitet
-
Udfordringer i relationer og socialt tilbagetrækning
-
Øget risiko for misbrug (alkohol, medicin, mad eller skærm)
-
Tab af empati og glæde ved arbejdet
Hvad kan du selv gøre?
-
Søg faglig sparring og supervision – hvis du arbejder med mennesker i svære livssituationer
-
Vær opmærksom på egenomsorg – fx gennem motion, pauser, kreativitet, søvn og nærvær
-
Brug metoder til selvregulering – som mindfulness, vejrtrækning, grounding og afspænding
-
Skab sunde grænser mellem arbejde og privatliv – lær at sige fra
-
Del dine oplevelser med en fortrolig kollega, ven eller professionel
-
Søg professionel hjælp, hvis dine reaktioner ikke forsvinder