Hvad er transgenerationelle traumer?
Transgenerationelle traumer (TGT, Trans-Generational Trauma) er traumer, der overføres fra én generation til den næste – ofte uden at begge generationer er bevidste om det. De opstår, når familier eller kulturer har været udsat for traumer som krig, flygtningeforløb, vold, undertrykkelse, omsorgssvigt eller misbrug gennem generationer.
Traumet lagres ikke kun i psyken og kroppen, men kan også manifestere sig biologisk gennem epigenetiske ændringer: stressresponsen og reguleringen af gener kan blive påvirket og videreføres via arvemateriale, så efterfølgende generationer bliver mere sårbare over for stress og psykologiske belastninger.
Tilknytningsmønstre ved traumatiseret opvækst
Hos børn af traumatiserede forældre ses ofte 3 utrygge typer af tilknytningsmønstre:
- Tryg – opstår sjældent ved transgenerational traume, børn oplever stabil støtte og regulering.
- Ambivalent-utryg – barnet er usikkert og klæbende, ofte med behov for konstant opmærksomhed.
- Undvigende-utryg – barnet holder følelsesmæssig afstand, søger selvstændighed for at undgå smerte.
- Desorganiseret-utryg – barnet oplever utryghed og kaos, både søger og undgår samtidig omsorg, hvilket giver store udfordringer for selvregulering og relationer.
Hvornår bør du søge hjælp?
Du anbefales at søge hjælp, hvis du genkender vedvarende indre uro, svær selvkritik og gentagne destruktive mønstre – fx i relationer, arbejde eller følelsesliv. Andre tegn kan være:
-
Vedvarende angst, tristhed eller selvbebrejdelser
-
Følelsen af tomhed, skyld eller at være “forskellig”
-
Vanskeligt ved følelsesregulering, impulsivitet, isolation
-
Symptomer som træthed, smerter, søvnforstyrrelser, uden medicinsk grund
-
Misbrug, selvskade eller tilbagevendende dårlige relationer
Disse symptomer kan ofte forbindes til komplekse traumer eller C‑PTSD, og professionel hjælp – fx traumeterapi eller tilknytningsbaseret terapi – kan være afgørende.
Hvad er konsekvenserne af ubehandlede transgenerationelle traumer?
-
Psykiske konsekvenser – depression, angst, identitets- og selvværdskriser, C‑PTSD, personlighedsforstyrrelser.
-
Fysiske konsekvenser – kronisk stress, hormonel ubalance, autoimmune lidelser, hjerte-kar-sygdomme, træthed og smerter.
-
Sociale konsekvenser – isolation, mistillid, gentagende mønstre i relationer, problemer i forældreskab – overbeskyttelse eller følelsesmæssig fravær, skam og skyld, følelsesmæssig tilbagetrækning i konflikter, gentagelse af destruktive mønstre (fx kontrol, afstand, afhængighed), lavt selvværd og følelse af ikke at være elsket.
-
Transmissionscyklus – risiko for at traumer overføres til egne børn via adfærd, identitetsmønstre eller biologisk epigenetik.
Hvad kan du selv gøre?
- Forstå og bevidstgør mønstre – fx ved dagbog, familiekortlægning, narrativ refleksion
- Styrk nervesystemet – ved hjælp af mindfulness, grounding, kropsøvelser og rytmer
- Skab sunde grænser og struktur – skab tryghed og stabilitet i hverdagen
- Støtte og egenomsorg – deltag i netværk og selvomsorgsaktiviteter (natur, kreativiteter, samhørighed, m.m.)
- Fokus på epigenetik – forståelsen af biologiske rødder kan markere en ny vej til heling og identitet
- Søg professionel hjælp, hvis dine reaktioner ikke forsvinder